Til forsiden




Golfoplevelser

i Sønderborgområdet


I Ferieregion Sønderborg har vi 3 attraktive golfbaner - Alssund og Nordborg Golf Klub på øen Als og Benniksgaard Golf Center i Rinkenæs ved Gråsten. Alle 3 golfbaner har 18 huller og ligger i skønne naturområder, der godt kan aflede ens koncentration fra selve spillet.

Der er god plads på vore baner, så ventetid ved tee-off er stort set et ukendt begreb. Hér bliver matchen til en afslappende oplevelse, så du kan ryste dagligdagens stress af dig
og bare nyde tilværelsen i de skønne omgivelser.

Kllimaet i Ferieregion Søndeborg er sædvanligvis mildere end i resten af Danmark - derfor er det ingen aprilsnar når vi fortæller, at du på vores baner som regel kan spille på perfekte greens fra 1. april.

Er du ikke medlem af en golfklub kan du hos Alssund Golfklub for 75,- kr. få adgang til en 6-hullers par-3 bane og en træningsbane, hvor du frit kan slå bolde. De passende køller kan lånes i klubben.

Benniksgaard Golf Center har en lille par-3 bane og en træningsbane, som ligeledes kan benyttes, selvom du ikke er medlem af en golfklub.

Benniksgaard Golf Center

Sejrsvej 81, Rinkenæs
6300 Gråsten
Tlf. (+45) 7465 2268
www.benniksgaard.dk
Golfbanen ligger i et let kuperet landskab lige ned til Flensborg fjord, med udsigt til Tyskland på den anden side af fjorden. Perfekte rammer til en fantastisk golfoplevelse. 

Alssund Golfklub

Gunstrup 2
6440 Augustenborg
Tlf. (+45) 7447 3797
www.alssundgolf.dk
Alssund Golfklubs bane er en 18 hullers naturbane med storslået udsigt over våd- og naturområdet ved Miang Dam. Banen har et spændende hulforløb gennem levende hegn og åbne engstrækninger.

Nordborg Golfklub

Johan Bondesvej 9
6430 Nordborg
Tlf. (+45) 7445 0509
www.nordborg-golfklub.dk
Banen er indpasset i landskabet, så dette har bibeholdt sine karakteristika, og den giver Nordborg et stort og smukt grønt område af naturmæssigt værdi, samt en idrætsmæssig attraktion for såvel Nordborgs borgere som turister.

Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter Rådhustorvet 7 6400 Sønderborg Tlf. +45 74 42 35 55 KONTAKT